Viser opslag med etiketten bordkort. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten bordkort. Vis alle opslag

mandag den 30. juni 2014

Bordkort med stjerner

Da min nevø blev konfirmeret, blev jeg indkaldt som kreativ konsulent! ;-) Som min svigerinde sagde, så var det kreative ikke hendes stærkeste side og voldte hende en del kvaler. Hun har i den grad mange andre talenter, og jeg var kun glad for at hjælpe.


Til bordkortene lavede vi stjerner, som blev sat på glassene med små klemmer i blåt, så det matchede det dobbeltmønstrede karton, bordkortene var lavet i. Inspirationen havde vi fundet på cchobbys hjemmeside.

Materialer:
Stjerner i 2 størrelser
Dobbeltmønstret karton - her er brugt karton af mærket Color bar
Små tøjklemmer i den ønskede farve (kan findes både på nettet og i hobbyforretninger)
Limstift eller dobbeltklæbende tape

Stjernerne til bordkortene købes hos cchobby. Der er 2 størrelser. Den største bruges som skabelon til den farvede stjerne, som tegnes op på det dobbeltmønstrede karton og klippes ud. Den mindste af stjernerne limes på den mønstrede stjerne og her skrives så navnet på gæsten. Du kan lime stjernen på med en limstift eller bruge dobbeltklæbende tape.

Da kartonen har forskellige mønstre på begge sider, så valgte vi at lave halvdelen med det ene mønster udad og halvedelen med det andet mønster udad.

Vi havde det rimelig sjovt undervejs! Det er nu engang meget hyggeligere at lave den slags aktiviteter sammen.





mandag den 28. april 2014

Bordkort med kniplede blomster


Min kusine er gudmor til begge mine piger, og hun ville meget gerne bidrage med noget særligt og personligt til Ries konfirmation. Så hun gik i gang ved kniplebrættet og kniplede blomster til bordkortene i lyserødt og sølv, så det passede til det øvrige farvetema.

Blomsterne er sat fast på kortet med dobbeltklæbende tape købt i en hobbybutik. Bordkortene er købt i vores lokale brugs.

Kusinen min sendte også et "ja tak, jeg vil gerne komme til din konfirmation" med en af blomsterne på og stilk og blade tegnet med farveblyant - det faldt i god jord!

Hver blomst har taget ca. ½ time at lave, så der er mange timers arbejde lagt i det, men hvor blev det også fint!