lørdag den 19. juli 2014

Lysekrone - udendørs

Under min tur til vikingepladsen forleden - du kan læse mere om udsmykning af husene under indlægget Ferietid og vikinger - faldt jeg over denne lysekrone, som hang i et af husene. Super kreativt og en ide, det er let at kopiere, tænker jeg. :-)


De kunne være rigtig flotte som lysende udsmykning til en havefest eller bare en enkelt på terrassen. Og så er det genbrug - det gør jo ikke projektet mindre tiltalende. ;-)


Et stykke af et grantræ (juletræ), hvor grenene uden nåle er arme på lysekronen. Et antal syltetøjsglas (eller salsa, kapers, asier eller andet) til at hænge fra hver arm/gren med fyrfadslys i. Snor til ophæng af både glas og selve lysekronen.


Det skal da prøves af en gang!



Ingen kommentarer:

Send en kommentar